Stofmisbrug blandt unge

Stofmisbrug behandling: Hos Base2&Co ønsker vi at hjælpe unge med et skadeligt forbrug af stoffer.

Gennem personlige relationer og tætte samtaler skaber vi en tryg relation med fokus på det enkelte individs udfordringer og muligheder. Vi mener, at den indre motivation er afgørende for afvænningens succes.

Derfor er vores vigtigste opgave at give de rette midler og værktøjer, som giver den afhængige de bedste muligheder for at lykkes med afvænningen.

Typer af stofmisbrug

Der findes mange forskellige typer af afhængighed. De mest hyppige tilfælde af stofafhængighed er:

  • Hashmisbrug
  • Kokainmisbrug (coke)

Flere og flere unge i alderen mellem 18 og 35 år udvikler desværre et skadeligt forhold til disse stoffer. Det er bl.a. fordi, at stofferne er blevet billigere, stærkere og mere tilgængelige end nogensinde før.

Hvad er et stofmisbrug

Afhængighed opstår, når et jævnligt forbrug forskyder hjernens forventning til stimulering. Ved brug af hash eller kokain opnår man en kunstig stimulering af hjernens belønnings-system, som efterfølgende skaber en modsatrettet effekt.

Det betyder, at den opkvikkende rus-effekt, der opnås ved f.eks. kokain, også skaber en modsat trist og sløvende følelse. Hjernen higer under den modsatrettede effekt efter stimulering, og det er ved gentagende forbrug i denne periode, at misbrug skabes – altså en normalforskydning i hjernens belønningssystem. Effekten kan sammenlignes med at tale højere, når man er kommet ud af et lokale med høj musik.

Normalforskydningen betyder typisk også lavere belønnings-effekt fra naturlige oplevelser – som glæden ved at grine med sine venner. Personer med et skadeligt stofforbrug oplever af denne grund typisk en flad og umotiveret følelse i tilværelsen. 

Stofafhængighed hos den unge

Vi oplever at den afhængige adfærd aktiveres under bestemte omstændigheder. Typisk indtages kokain eksempelvis sammen med alkohol, og hjernen reagerer således på kombinationen af disse. Tilbagefald kan altså også skyldes oplevelser, som man forbinder med stofforbruget – f.eks. ved at drikke en øl.

Nogle associationer er endnu stærkere, og misbrugere af hårdere stoffer kan endda opleve reaktioner på basale associationer som at se en ske i køkkenet eller en nål hos lægen. Vi har også oplevet, at et misbrug kan erstattes af et andet – f.eks. et alkoholmisbrug, der erstatter et kokainmisbrug.

Derfor er det særligt vigtigt for os at stå til rådighed, efter at den umiddelbare behandling af stofmisbruget er klaret.

Behandling for stofmisbrug - Hvad kan vi gøre for dig?

Hos Base2 & Co hjælper vi unge videre fra skadelige forbrug. Vil du høre mere om vores tilbud, er du velkommen til at ringe på telefon 2242 6007, eller du kan sende en mail til sikkerpost@base2.dk. København K, Frederiksberg, Østerbro, Nørrebro eller Vesterbro – fra vores hjem på Ved Kanalen 1 hjælper vi unge i hele Hovedstadsområdet.

Vil du vide mere? Kom i kontakt med os

Kontakt os idag for mere information, eller for at lave en aftale - udfyld kontaktformen eller ring til os.
×
Menu
Ring op
Skriv til os

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk