Mange unge i dag har svært ved at komme op i skole om morgenen, det kan der være forskellige årsager til. Det kan være skoletræthed, mobning, mistrivsel, vanskeligheder med skolearbejdet, hos nogen kan det være en hjælp, hvis man bliver hentet hjemme og kørt i skole.
Vi har erfaring med, at det at der kommer en 3. person i hjemmet til at tage de eventuelle konflikter der kan være, hjælper dels den unge men også forældrene. I bilen har man typisk nogen gode snakke, det har også en motiverende effekt på den unge. Samtidig har det også den virkning, at den unge får en form for medindflydelse i eget liv og læring. I og med at vi har den faglige ekspertise, ser vi ofte mere objektivt på ting, som det kan være svært som forældre at få øje på. Vi oplever at ved at hjælpe den unge, får de ofte en relation til deres forældre som ikke er nær så konfliktfyldt. Vi oplever også, at forældre profiterer af, at kunne ringe og vende forskellige problematikker med os.
Vi har tidligere haft succes med et projekt som vi kaldte ”Alle børn i skole”, dette blev gjort i samarbejde med Københavns Kommune, projektet løb over et år, her havde vi en succesrate på 98 % fremmøde i skolen.
Vi ved fra forskning, at en gennemført skolegang giver et bedre udgangspunkt for uddannelse og arbejdsliv. Vi mener derfor at det er en meget vigtig opgave at hjælpe unge og deres familier til et bedre fremmøde, og et større udbytte af den unges skolegang. Virkeligheden i dag er, at man ikke har mange muligheder for videre uddannelse, hvis ikke man færdiggør sin folkeskole.
”Alle børn i skole” er et samarbejdsprojekt, med udgangspunkt i et tæt samarbejde mellem os, den unge og forældrene. Andre relevante samarbejdspartnere i projektet er klasselæreren, skolens AKT-lærer, socialforvaltningen, skoleledelsen og skolesocialrådgiveren. Det at vi samarbejder med skolen gør også, at man kan give en mere helstøbt hjælp til den unge. Vi oplever at de skoler vi har samarbejdet med, har været meget glade for den her løsning og tilbagemeldingerne har været yderst positive.
Vi koordinerer indsatsen og deltager i alle fora, hvor det kan være relevant.
Som opstart vil vi afholde et møde med den enkelte familie, hvor vi vil lave en individuel handleplan for hver enkelt ung. Handleplanen er et vigtigt redskab for at sikre den unges succes med at komme i skole og få udbytte af sin skolegang.
Derudover tilbyder vi familierne hjælp med at finde løsninger på deres ungdomsproblemer. Der vil endvidere blive tilknyttet en koordinator til hver enkelt familie, der samtidig kan fungere som ”hotline” i tilspidsede situationer.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept